Besøg Kolding

KoldinghusHvis du på et tidspunkt holder ferie i eller omkring Kolding, så husk at der er masser at lave eller se på i selve Kolding by. Selvfølgelig skal der være plads til det obligatoriske besøg i Legoland og måske indkøbsturen ned over grænsen til Otto Duborg eller Mutter Poetzsch, men når de to dage er brugt, er der jo stadig 5 dage tilbage af en uges ferie.

Shopping

Derfor foreslår vi at du tager et kig på byen Kolding. Du kan shoppe i vores super hyggelige gågade eller i Kolding Storcenter, som er Danmarks største af slagsen. Begge steder bugner det med gode tilbud, hvis bare du opsøger dem.

Der er også rig mulighed for at besøge en hyggelig café eller mærke stemningen på et af de lokale værtshuse. Hvad enten du trænger til en klassisk café burger eller en iskold fadøl, så skal Kolding absolut nok sørge for at dække dit behov.

Museumsinteresseret?

Er du typen, der kan lide at besøge muséer, så må du ikke snyde dig selv for en tur på Koldinghus, som er virkelig interessant og fremviser mange gode fund, samt – naturligvis – fortæller historien om Koldinghus. Endvidere er der også Trapholt, hvor der hele tiden er spændende udstillinger. Trapholt er altid et besøg værd.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*