Løb

I Danmark er vi meget glade for at komme ud i naturen for en løbetur. Selvom man blot skal ned og handle møder man mange  glade løbere både om sommeren og om vinteren.

Vi vil gerne holde os i form og løbeturen er nok det mest fleksible valg i forhold til et familie- og arbejdsliv. Selvom det er lidt sjovere, når der ikke er frostgrader, er dette ingen hindring. Danskerne er generelt utroligt gode til at motionere på trods af mørket og kulden. En god hjælp er pandelampen som jeg har lagt mærke til, at mange løbere på de danske landeveje er begyndt at benytte. Selvom vi er meget glade for at løbe, må  jeg nok hellere tilføje, at vi da også er gode til at slappe af på sofaen. Dette gælder også for mig selv, men man kan vel også mere tillade sig at ligge og flade ud, hvis man har god samvittighed. Ikke sandt?!

Man ser desuden en større og større tilslutning til diverse løb. Det mest overraskende er opbakningen til vinterløbene over hele landet. Det er en meget kold fornøjelse, men vi vil gerne leve sundt og motionere. Mit mål er, at være klar til at deltage i det halv-marathon, der bliver afholdt i Odense til september i år.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*