Vælg en motionsform, der gør dig glad

Motion skal være noget positivt. Hvis du skal hive og trække i dig selv for at komme afsted, når du skal dyrke motion, har du sikkert valgt en forkert motionsform.

Mange vælger deres motionsform ud fra dens relative effektivitet i forhold til andre. “Jeg vil tabe mig, så jeg må løbe og cykle.” “Jeg vil have større muskler, så jeg skal løfte vægte.” Logisk set giver det naturligvis god mening, men der opstår meget nemt det problem, at folk kommer til at dyrke en type motion, som bare ikke er dem. Så ryger motivationen, motion bliver en sur pligt, og undskyldningerne for ikke at komme afsted bliver flere og flere.

Jeg vil nu give et råd, der går lidt imod min medbloggers tidligere indlæg om romaskiner: Fokusér mere på at finde en motionsform, du kan nyde, i stedet for at fokusere på dens relative effektivitet. Du behøver ikke løbe for at tabe dig – du kan spille badminton eller danse. Du behøver ikke løfte vægte for at få større muskler – du kan ro. Vil det være lige så effektivt? Nej, givetvis ikke, men hvis du hader at løfte vægte, men er glad for at ro, vil du få en meget bedre oplevelse med din motion, og du vil kunne bevare motivationen. Så kan du eventuelt supplere med de mere effektive discipliner senerehen, hvis sulten efter resultater er stor nok.

Så hop ud og dans på bare tæer, hvis det er det du vil. Al motion er god motion.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*